Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Drechselsvej

Drechselsvej
Drechselsvej Vilh. Drechsel. Fotograf: Hansen & Weller. (Lokalhistorisk Arkiv, nr. 1890).
Kammerjunker Vilh. Drechsel (1814-1889) var Silkeborgs første birkedommer, politimester og tillige kongevalgt formand for kommunalbestyrelsen. Han var en dygtig og kundskabsrig mand, men af et sind, der ofte bragte ham i modsætning til mange. Ikke mindst var der konflikter mellem ham og papirfabrikant Mich. Drewsen - den kongevalgte førstemand og den af befolkningen "kårede" konge på Silkeborg.

    Drechsel har ydet et betydeligt bidrag til belysning af Silkeborgs første tid med en bog om tiden fra 1840 til 1880. Drechsel tog sin afsked i 1886. Han byggede birkedommerbolig, nu Vor Frue sogns Børnehave, på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade. Ejede Ludvigslyst og en villa ved Himmelbjerget, hvor han døde. Hans gravsted findes på Gl. Rye kirkegård.

Vilh. Drechsels forfatterskab i Silkeborg Biblioteks samlinger

Drechselsvej Drechselsvej. Fotograf: Ukendt. (Lokalhistorisk Arkiv).

Drechselsvej går fra Vestergade til Frydensgade.

Til toppen af siden


Publiceret 1. november 2002. Tilrettelæggelse: Jytte Bak. Webredaktøren.