Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Absalonsgade

Absalonsgade
Absalonsgade. Marts 2004.
Foto: Rane Rørdam Knudsen

Absalonsgade

Gaden er opkaldt efter biskop Absalon (1128-1201), der var ærkebisp i Lund. Han grundlagde efter sigende København.

Gadens beliggenhed
Absalonsgade ligger i Silkeborgs Midtby.

Gadens længde
Vejen er 214 meter lang (kilde: Vej- og Trafik, Teknisk Afdeling).

Gadens karakteristika
Vejen er præget af midtbyvillaer.

Gadens historie
Lyngbykvarteret opstod omkring 1890, da man åbnede en jerbaneoverførsel ved det Koopmanske Svineslagteri. I mange år var forholdene elendige i kvarteret, hvor flertallet af beboerne var arbejdere og småkårsfolk: vejenes brolægning var mangelfuld eller ikke-eksisterende, gadelygter var der ingen af, polititilsyn glimrede ved sit fravær - undtagen når der skulle pantes for skat eller lignende - og postgangen var meget uregelmæssig.
Med tiden løstes problemerne dog, efterhånden som bydelen voksede sammen med resten af Silkeborg. I dag er der næppe nogen, der kunne finde på at opfatte Lyngbykvarteret som dét uciviliserede Klondyke, det engang var.
Oprindelig lå der i kvarteret også en Svendsgade, som blev nedlagt da man i 1919 flyttede Silkeborg Maskinfabrik fra Vestergade til området mellem Jerbanevej og Lyngbygade.

Biskop Absalon og hans broder Esbern Snare var barndomsvenner med kong Valdemar den store. Absalon blev biskop i 1158, det samme år som Valdemar besteg den danske trone.
Absalon deltog ofte i Valdemars krige, selv om han var en kirkens mand. Efter kongens død regerede han i praksis for efterfølgeren Knud 6. Det fortælles at Absalon, da man i 1177 ville udnævne ham til ærkebisp, udviste så stor beskedenhed at han flygtede fra den begejstrede folkemængde for ikke at blive sat i det høje embede.

Værd at læse

Tekst: Rane Rørdam Knudsen.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 15. marts 2004. Tilrettelæggelse: Per Hofman Hansen.