2. Handelspladsen
Fabrik og handelsplads
Papirfabrikken sikrede gennem det første tiår byens erhvervsgrundlag. Den anden del af "projekt Silkeborg", handelspladsen, fik dog hurtigt en voksende betydning for befolknings- og erhvervsudvikling.
Viborgbroen. Silkeborg fik fast forbindelse til sit nordlige opland ved en dæmning og en bro til Færgebakken i Alderslyst i 1854. Den store færgebakke rejser sig til højre i billedet.
Foto: © Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg Bibliotek.
Allerede i 1855 var langt de fleste af Silkeborgs indbyggere beskæftiget på handelspladsen, især ved handel og håndværk. Byens planlagte funktion som handelsby for det store opland begynder tydeligt at vise sig.
Handelspladsen var fra 1846 en del af Linå Sogn, men fra 1855 bliver den en selvstæmdig kommune. I årene herefter får byen bl.a. skole og rådhus, præst, distriktslæge og apotek. Kirken bliver først bygget i 1877.
I 1854 blev byen forbundet med Alderslyst ved en bro over Langsø, hvilket betød forbedrede trafikale forbindelser til det vigtige opland mod nord.
Byen fik i disse år endvidere udvidet sine vejforbindelser i andre retninger. Særlig vigtig var forlængelsen vestpå af landevejen mod Ikast-Herning området.
Silkeborg Papirfabrik med pram 1880. Fabrikken havde lukkede pramme til transport af papir m.m. Foto: © Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg Bibliotek.
Pramfarten på Gudenåen og søerne var før jernbanen den vigtigste transportvej for de store tunge varemængder, som korn, træ, tømmer, jernvarer, råvarer til papirfabrikation og papir.
Jernbanen kommer
1871 kom jernbanen til Silkeborg fra Skanderborg. Diskussionen om jernbanens linieføring havde være heftig. Drewsen ønskede en jernbane fra Århus, hvad man vel i dag vil anse for den bedste løsning.
Byens embedsmænd mente, at forbindelsen til amtsbyen Skanderborg og derfra videre til hovedstaden var vigtigere. Stationen blev anlagt i betydelig afstand fra byen. Denne placering friholdt arealer til byvækst og industriområder, men allerede ved århundredskiftet var byen vokset syd om jernbanen, der fremover blev en hindring for rimelig trafikal kontakt til den sydlige del af Silkeborg.
Nye industrier
Det er overraskende, hvor hurtig Silkeborg erhvervsmæssigt blev frigjort fra papirfabrikkens dominans. Foruden den hurtige udvikling af handels- og serviceerhverv skete der en vækst i håndværk og industri-beskæftigelse.
I 1853 grundlagdes en af byens kendteste og største virksomheder, Silkeborg Maskinfabrik, som hurtigt specialiserede sig inden for mejeribranchen - i dag Invensys APV.
Torvet 1890. Foto © Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg Bibliotek.
1855 anlagdes en tobaksfabrik og i 1857 på torvet en større fabrik med uldspinderi og klædefabrik.
I årene herefter opstod en meget alsidig industri, der foruden de allerede nævnte bestod af møllerier, brændevinsbrænderier og bryggerier. Hertil kom yderligere Koopmanns Svieslagteri i 1890 og en betydelig trikotagefabrik i 1883, C. Commichau & Co. senere "Jydsk Trikotagefabrik".
Commichau & Co.'s fabrikker (Jydsk Trikotage). Amaliegården ligger her i dag. Foto © Lokalhistorisk Arkiv, Silkeborg Bibliotek.
Silkeborg fik i løbet af en kort periode udviklet en erhvervsstruktur, hvis hovedtræk man genfinder den dag i dag - ikke blot inden for industri og håndværk.
Byens to seminarier blev begge grundlagt før århundredskiftet. Silkeborg Seminarium i 1886, Th. Langs Førskolelærerindeseminarium i 1891 og Th. Langs Lærerseminarium 1896 (nedlagt 1982).
Det samme gælder anlæg af kuranstalter og turistfart på Gudenåen og søerne, som "Hjejlen" besejlede fra 1861.
Kilde:
Bearbejdet af Hanne Arent, Lokalhistorisk Arkiv, 1998 efter E. Bach Sørensens artikel i Bygd 1980, nr. 3.
Til toppen
Til kapitel 3
Tilbage til kapitel 1
Publiceret i denne version 22. august 2000. Opdateret 5. januar 2005. Webredaktøren.
|
Silkeborg i øvrigt 