|
Ib og lille Christine |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen Ib og lille Christine August Ennas opera
|
|
|
August Enna:
Ib og lille Christine Opera i 3 billeder Med libretto efter H.C. Andersens tekst af Basil Hood (1902) H.C. Andersen sat i musik H.C. Andersens digte, dramatiske tekster og eventyr har inspireret mange komponister. Blandt danske komponister, der har komponeret musik til hans tekster hører f.eks. Niels W. gade, J.P.E. Hartmann, Peter Heise, Carl Nielsen, Poul Schierbeck og C.E.F. Weyse. Franco Leoni's musikalske eventyr "Ib og lille Christine" I 1901 skrev den italienske komponist Franco Leoni (1864-1949) et 3-akts musikalsk eventyr som en opera over "Ib og lille Christine" ("Ib and little Christina"), og teksbogen eller librettoen skrev Basil Hood (1864-1917) på grundlag af H.C. Andersens eventyr. Leonis opera i en akt blev først opført i London på Savoy Theatre den 14. november 1901, derefter i Prag i marts 1905 og igen på Stadttheater i Hamborg i januar 1909. Den danske komponist August Enna Blandt de i dag mindre kendte komponister, der også har beskæftiget sig med Andersen, hører August Enna (født 1859 i Nakskov, musikprofessor 1908, død 1939). Han skrev i en højromantisk stil, der for længst er gået af mode. Tilbage i erindringen er nu på det nærmeste kun 1-akts operaen "Pigen med svovlstikkerne" (1897) "Prinsessen på ærten" (1900) og balletten "Hyrdinden og skorstensfejeren" (1900). August Enna skriver også sin opera til "Ib og lille Christine"  I Morgen: Ib og lille Kristine.
Annonce i Politiken 6. oktober 1902.
Berlingske Tidende skrev således den 5. oktober 1902 at musikken var et nyt bevis på Aug. Ennas betydelige evner som illustrerende og stemningsskabende orkesterkomponist. Teksten var derimod ifølge kritikken for sødladen. Avisen skrev videre: "Eventyrets lille rørende, simple historie var blevet til et sødligt, sentimentalt melodrama, der dog gjorde en vis virkning med musikkens understøttelse" og "musikken for en god del hæmmede den ellers let søvndyssende virkning af de tre så ensformige billeder. En ouverture nøder straks til publikum ved sit veltalende orkestersprog til at høre efter, og de følgende melodramatiske, ligesom de illustrerende partier og de tre billeders mellemspil, yde stedse en kjærkommen afvexling og ere gjennemgående smagfulde afstemte og stemningstrufne tonebilleder." Politiken skrev: "Man kan ikke fraskrive bearbejdelsen af det hverken meget kendte eller betydelige Andersenske eventyr al kunst. [...] men stilen er så sød, ideen så overfølsom, hele stykket så tårevædet, at man til sidst får let kvalme. [...] Hr. Adam Poulsen fortjener da stor ros, når han virkelig kunne hæve barnligheden i Ib til fin menneskelighed. Til eventyrbillederne havde hr. August Enna komponeret mellemakts- og melodramatisk musik, bygget over nogle enkelte stadig genkommende motiver og således nøje afpasset efter tekstens stil. Det var velklingende og følsom musik, der båren af celloer gled behagelig ind og ud af øret". Brand i tørvene på teatret Opførelsen fik en noget dramatisk udgang, idet der opstod brand i teatret. Herom skrev Politiken den 8. oktober: "I aftes ved tolvtiden alarmeredes brandvæsenet til Dagmarteatret, hvor der efter forestillingens slutning var opdaget ild i en trappe, der fører fra scenen til skuespillerfoyeren. Ilden stammede fra nogle tørv, der var bleven benyttede ved forestillingen, og trappen stod hurtigt i flammer. Heldigvis kom et lille selskab, hvoriblandt hr. Fjeldstrup, der havde siddet i kafeen, til i det samme, og den populære skuespiller overtog nu den ham uvante rolle som brandmand. Han fik i en fart teatrets brandslange frem og ydede så tapper modstand mod ilden, at brandvæsenet i en håndevending kunne gøre det af med de sidste gnister". August Ennas partitur Partituret er i øvrigt på 86 sider og udskrevet for symfoniorkester: fløjte, obo, 2 klarinetter, fagot, 2 horn, trompet, basun og strygere. Orkestret, der medvirkede ved opførelsen på Dagmarteatret, var da også på 27 mand, og det bemærkes i en af anmeldelserne, at det skilte sig pænt fra opgaven. ProgramtilSilkeborg Koncertorkesters Koncert Fredag den 20. Marts 1936 Kl. 20. Dirigent: Johs. Jensen. * Aug. Enna: 3 Billeder af Musiken til "Ib og lille Christine". (Paa Heden) Moderato - Allegro Moderato - Allegro Moderato
Andante - Andante un poco piu Mosso (Zigøjnerinden) - Allegro Moderato - Lento. Musikken blev ikke helt glemt, for den 20. marts 1936 opførtes musikken i Silkeborg af Silkeborg Koncertorkester under ledelse af dirigent og fotografmester Johs. Jensen, og som noget af en begivenhed blev koncerten transmitteret af Statsradiofonien direkte ud til landets radiolyttere. Koncerten blev vel modtaget af Silkeborg Avis' anmelder, Sv.O. Mortensen, der bl.a. skrev at "musikken forekom en smule ensformig, præget som den var af hedens dystre mol-stemning, men de enkelte temaer var formede med sikker hånd og udnyttet i orkestret med Ennas sans for stærke klangfarver og kromatisk stemmeføring. Med overlegen musikermæssig dygtighed var disse "billeder" sat op i senromantikkens stil, og orkestret gengav indholdet med klanglig noblesse og klar linieføring i det melodiske". Basil Hood's libretto
Indledningen til
Basil Hoods libretto fra 1902 til Ib og lille Kristine Oversat af Ellen Weekes Personerne: Ib's Fader Kristine's Bedstefader Ib Kristine En Zigøjnerske Johan Lille Ib Lille Kristine Handlingen foregår i Ib's Hytte på den jydske Hede i Begyndelsen af Århundredet. Første Billede Scenen forestiller en jysk hytte i begyndelsen af århundredet. Juleaftens dag. Sneen ligger tykt udenfor. Skumring i stuen kun oplyst af ilden på det åbne ildsted til højre. Over ilden en jydepotte, ovenover ildstedet en hylde med blanke messingting. I nærheden af ildstedet en stor malet stol, midt i stuen et aflangt malet bord med skuffe, ved siden af det en malet træstol. Til venstre: en træbænk, midt på væggen en trappe, bygget ud i stuen til værelset ovenpå. På den anden side af trappen et stort malet skab. I baggrunden til venstre døren ud til heden. Ved siden af den et bornholmsk ur (dog kun i andet og tredie billede). Til højre i baggrunden et langt lavt vindue med et smalt gardin foroven. Frit imellem ur og vindue en malet stol. Rundt om i krogene ligger fisker- og avlsredskaber og snedkerværktøj. Lille Ib sidder med hovedet i hænderne og stirrer ind i ilden. Ib's fader sidder ved bordet og snitter på en træsko. På gulvet omkring ham ligger træspåner, nu og da ser han hen på sønnen. Far: Hvad drømmer du om, lille Søn? Ib (Ser ind i ilden): Jeg drømmer ikke, jeg er lysvågen. - Jeg ser billeder i ilden. Far: Ser du biilleder i ilden? Ib: Ja. Far (arbejdende): Hvad ser du så der? Ib: Et slot - .... Kilder
Ovenstående bygger primært på materiale i Lokalhistorisk Arkiv (Læg 1011), Silkeborg Bibliotek:
August Enna i Groves Music Online
Enna, August (Emil)
(b Nakskov, 13 May 1859; d Frederiksberg, 3 Aug 1939). Danish composer. He was the son of a shoemaker, of Italian descent, who took his family from Nakskov to Copenhagen in 1870. At the age of 18, after working at a variety of jobs (including shoe-making), he began to learn the violin and the piano in earnest. As early as 1880 he appeared as a music director in dramatic performances, for some of which he also composed the music. He then studied with Christian Schiørring (violin) and the organist Peter Rasmussen (theory). Subsequently he became a member of the town orchestra in Björneborg (now Pori), Finland. In 1883 he returned to Denmark to become music director of Werner’s Theatrical Society, a provincial touring company. By 1884 he had composed his first opera, Agleia, some piano music and other instrumental works, and by 1886 a symphony (in C minor) which aroused Gade’s interest. With support from Gade he was awarded the Anckerske Legat, which enabled him to work in Flensburg (1888–9) on what became one of his best-known operatic works, Heksen (‘The Witch’). This was produced in 1892, and subsequently performed abroad. With the production of Kleopatra in 1894, Enna’s reputation as an operatic composer was firmly established. He continued to produce a steady stream of operas, as well as operettas, incidental music and a quantity of other instrumental and vocal music. He periodically appeared as a conductor in the theatre but was essentially a self-employed, self-taught composer. While his music is not especially profound, it derives inspiration from Wagner and Verdi, as well as from the Danish Romantic tradition. His sensitivity to theatrical nuance, his effective orchestration and his easy melodic gift earned him considerable success. He was granted the title of professor in 1908. William H. Reynolds & Claus Røllum-Larsen. Citation from Grove Music Online William H. Reynolds & Claus Røllum-Larsen: 'Enna, August (Emil)', Grove Music Online ed. L. Macy (Accessed 13 April 2005), http://www.grovemusic.com © Oxford University Press 2005  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen.
 Silkeborg Bibliotek 13. april 2005. Opdateret 19. december 2005. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|