|
Silkeborg og Christines Billedbog |
 |
  Du er her: Forsiden  Silkeborg i litteraturen H.C. Andersen Christines Billedbog
|
|
Christines Billedbog
Christine, H.C. Andersen, Drewsen og Silkeborg
Christine, der blev født 30. december 1856, var oldebarn af Jonas Collin, der havde været H.C. Andersens store støtte, og til hvis familie digteren forblev tæt knyttet. Christines mormor, Ingeborg Collin, var i 1826 blevet gift med juristen Adolph Drewsen (1803-85), der var farbror til Michael Drewsen på Silkeborg Papirfabrik. Det var således i Collins kreds af skønånder, at Adolph Drewsen og H.C. Andersen blev gode bekendte.
Christine læser højt for sin mor, Jonna Stampe, i dagligstuen på Christinelund under herregården Nysø. Akvarel af P.C. Skovgaard. Gengivet efter Silkeborgs Historie.Se Christines Billedbog digitaliseret på nettet
 Hvorfor er Christines billedbog på Silkeborg Kunstmuseum?
Senere arvinger besluttede, at bogen skulle gives til Silkeborg Kunstmuseum, fordi familien Drewsens og Silkeborgs historie var tæt knyttet til hinanden. Christines Billedbog har fået sin "varige plads på Kunstmuseet i Silkeborg, den by hvis fremvækst skyldtes familien Drewsens papirfabrik", som Alette Bardenfleth, der forærede museet bogen, udtrykte det. Det eneste sted i verden, hvor du altså kan se originalen, er således på Silkeborg Kunstmuseum, hvor den er udstillet.Men Christines Billedbog udkom i en trykt udgave i 1984, som du kan låne på dit lokale bibliotek. Adoplg Ludwig Drewsen
Under sit besøg i Silkeborg i 1850 førte Adolph Drewsen en omhyggelig dagbog, som siden er blevet udgivet. Drewsen havde som en god bekendt et indgående kendskab til H.C. Andersens sorger og særheder. Dem har han fortalt om i sine H.C. Anderseniana.
Det blev til hele tre billedbøger
Et synligt udtryk for Andersens og Drewsens venskab er således samarbejdet omkring Christines Billedbog. Men ikke nok med det. Det blev til yderligere to billedbøger, en til hver af Christines søstre: Rigmor Stampe, der var født 7. dec. 1850, skriver, at hendes bog er fra 1852 og Astrids bog er dateret 19. dec. 1853 - hendes første fødselsdag! Der er herfra et spring til Christines Billedbog, hvis dato 30. dec. 1859 er hendes treårsdag.Om Andersens og Drewsens samarbejde med fremstillingen af billedbøgerne findes der et brev fra 1857. Det er tilsynedeladende anonymt, men af sammenhængen lades der ingen tivil om at det rent faktisk er Adolph Drewsen, der står bag brev til sin samarbejdspartner. Hans skriver: Min Kjærlighed til Billeder og til Børn har endelig i 11te Time fået Forfatteren frem i mig. - Det morer mine Børnebørn og høre mig fortælle om dem; hvor naturligt, at jeg derved kom til at fæste løse Billeder og Fortællinger om dem til Papiret, som snart fik Form af Breve, snart af Bøger. At lave Billedbøger af løse Billeder havde jeg allerede gjort i stor Stiil for mine Børn, da de vare små; til at føje Fortællinger til Billederne havde jeg jo uopnåelige Forbillede i Agnete-Litteraturen, ja endog en Opfordring fra dens verdensberømte Skaber.
See her er en lille beskeden Aflægger af det store Træ, som jeg vover at vise den store Gartner, idet jeg beder om hans Dom, og at hans Mesterhånd vil lægge til og skære fra, hvis han ei finder den for slet dertil. Jeg er ikke fri for at frygte dette, og høre Dem kalde den Vrangen af en Fortælling; thi det er jo ellers Fortællingen, der skaber Billederne, men her har omvendt Billederne skabt Fortællingen. Mit Navn er for ringe til at lyde for Dem, men det er kjendt af Hr. Etatsråd Drewsen, som med sædvanlig Velvillie at give mig et tro Referat af Deres Critik; turde jeg derfor bede den sendt til ham med Indlagte? Deres store Beundrer
N.N. Brevet gengivet efter udgaven "Astrid Stampes Billedbog". Gyldendal 2003, s. 398 (se herunder).
 
Astrid Stampes billedbog lavede Andersen og Drewsen i 1853. I dag findes den i H.C. Andersens Hus i Odense, der for 3,5 millioner kroner i 1998 købte den af familien. I 2003 blev den udgivet i en meget fornem gengivelse af Gyldendal og Odense Bys Museer ved Karsten Eskildsen. H.C. Andersens tekst til silhouetten: "Her er den gamle, den røde mand,
stå på tåen er alt, hvad han kan."
Rigmor Stampes billedbog, "Til Morskab for Børn" findes ikke længere i Danmark. Rigmor forærede ganske vist bogen til sin datter, Karin, men den blev solgt af familien i 1952, da den norske Waldemar Jensen købte den. Han solgte den senere videre og den 31. oktober 1997 blev den sat til salg på Sotheby's auktioner i London, hvor den blev købt for 4,1 mill. kroner af den amerikanske Lloyd E. Cotsen. I år 2000 forærede Cotsen sin store børnebogsamling "Cotsen Children's Library" (herunder også Rigmors billedbog) til Princeton University Library i New Jersey. Kurator for Cotsen's børnebibliotek, Andrea Immel, har i en en introduktion til dets store katalogprojekt skrevet om Lloyd E. Cotsen som bogsamler.  Redigeret og tilrettelagt af bibliotekar og webredaktør Per Hofman Hansen i samarbejde med leder af Lokalhistorisk Arkiv Hanne Arent.
 Silkeborg Bibliotek 8. marts 2005. Opdateret 19. april 2010. Find på websiderne. Webredaktionen
|
|