|
Poul Vad
Kunstnermonografier
Hammershøi, Bille, Thommesen, Mertz, Heerup og 'Billedet, væggen og rummet'
Af lektor, cand. mag. Dorte Fogh
Hammershøi. Udgivet af Gyldendal første gang i 1957. Senest i 2003.
Poul Vads første kunsthistoriske bog udkom i 1957 og handlede om maleren Vilhelm Hammershøi. Dermed var første skridt til Vads hovedværk inden for dansk kunsthistorie taget. Mange år senere blev det nemlig muligt at udvide den første bog således, at Hammershøi. Værk og liv, udkom i 1988, er et monument i dansk kunsthistorie. Samtidig er bogen en kilde til forståelse af Poul Vads skønlitterære forfatterskab.
Poul Vad går kronologisk til værks og fortæller, at Hammershøis mor tidligt så drengens evner og støttede hans kunstneriske udvikling, idet han allerede fra otte års alderen fik tegneundervisning. Hans skabende evne og personlige udtryk styrkedes af de krav, der blev stillet.
I kontrast til en urolig samtid fremstillede Hammershøi det intime og stilfærdige liv i København omkring 1900 med en klassisk enkelhed. Hans malerier viser kulturen som identitetsskabende samtidig med, at de røber en spænding mellem tingenes bestandighed og øjeblikkets omskiftelighed. Gennem sine billeder søgte han at forstå de kræfter og spændinger, der betingede det enkelte individ. Gengivelserne af stiliserede hjem viser livet som lukket om sig selv. Mennesket er fanget i en labyrint, hvorfra der ikke gives udvej. Vi ser et øjebliks fortryllelse, hvor tiden står stille.
Vads analyser af Hammershøis værker viser, at det er tomheden, der giver fylde. Malerierne viser en sensuel kvinde uden social appel, hendes nærvær er al betydnings kilde, og de kunstværker, som ses i hjemmet, er inkarnationen af skønhed. Hvert maleri viser "indre ro og åndelig ligevægt hos et menneske, hvis identitet ikke er mærket af europæernes faustiske stræben og evige splittelse mellem forskellige tilskyndelser".
Forfatteren Rainer Maria Rilke, hvis storbyroman Malte Laurids Brigges Optegnelser fra 1910 betød meget for Vads tidlige forfatterskab, var stærkt optaget af Hammershøis malerier. Poul Vad skriver: "Hvad Rilke ville have skrevet om Hammerhøi ved vi ikke; men fra hans skrifter om Rodin og Cézanne ved vi hvad han søgte i kunsten og netop de kunstnere han følte sig draget af: eksempler på et utrætteligt og ydmygt studium, en fordybelse i virkeligheden og i de kunstneriske midler, hvorunder kunstneren glemmer sit eget forfængelige jeg for at lade virkelighedens ting og former genopstå i kunstværket - det eneste sted hvor livet er helt, hvor selve værens essens er synliggjort og så håndgribelig som det daglige brød".
På den måde viser Hammershøis værker ligesom Kafkas, hvordan det moderne menneske er blevet fremmed for en overpersonlige magt. Derfor råder der en ro i billederne, men ikke tryghed, og personerne er indadvendte og mediterende.
Poul Vads iagttagelser og konklusioner er både personlige og vedkommende. Fælles for Vads forfatterskab og Hammershøis malerier er, at de ikke drejer sig om et opgør med traditionen sådan som den modernistiske kunst, der er blevet de vestlige forbrugersamfunds officielle kunst på grund af oprør og fremskridstro.
Det er få kunsthistoriske værker beskåret at blive en bestseller, men det skete faktisk med bogen om Hammershøis liv og værk, som stadig optrykkes.
Ejler Bille. (Serien Danske Nutidskunstnere, I). Omslag tilrettelagt af Ib Jørgensen.
I Munksgaards serie, Danske nutidskunstnere indleder Poul Vad bogen om Ejler Bille fra 1961 med en grundig beskrivelse af malerens arbejdsmetode. Billes billeder er ornamentale og holdt i lyse farver, der understreger det meditative præg. Malerierne karakteriseres som levende og foruroligende samtidig med, at de har et klassisk præg, fordi de trods spændinger rummer en indre balance. Bogen om Bille afsluttes med en sammenligning med Jackson Pollocks og Wols' maleri.
Erik Thommesen. (Serien Danske nutidskunstnere, V). Foto: Roald Pay. Omslag af Ib Jørgensen.
Også om billedhuggeren Erik Thommesen skrev Poul Vad i serien Danske nutidskunstnere. Bogen kom i 1964 og heri fastslår Poul Vad, at Matisse og Picassos skulpturer har betydet en del for Erik Thommesen, hvis karakteristiske gennemarbejdede figurer viser anonyme menneskeskikkelser i træ eller evt. granit.
I en artikel fra 2001 til et katalog om Thommesen uddybede Poul Vad sin opfattelse af kunstneren og satte hans værk ind i skulpturens historie, idet han sammenstillede Thommesens på en gang monumentale og minimale figurer skulpturer med Giacomettis.
Albert Mertz. Et udvalg af billeder med indledende tekst af Poul Vad. Rasmus Navers Forlag, 1964. (Serien Vor Tids Kunst, 63).
Poul Vad gennemgik i serien Vor Tids Kunst, som udkom i årene 1931-1974 i 74 bind, maleren Albert Mertz’ udvikling fra hans første udstilling i 1936 til udgivelsesåret 1964. I bogen beskriver Poul Vad Mertz’ eksperimenterende kunst, hvis mål er gengivelse af virkeligheden i fabulerende og anarkistiske malerier med en underfundig ironi. Desuden relaterer Vad Mertz’ billeder til Lundstrøms og Hammershøis malerier. Ingen af dem anvender den såkaldte "lysholdige friluftspalet", men foretrækker i stedet blåt, gråt, sort, violet og okker til gengivelsen af "abstrakte-musikalske rum", hvor dagligdagens poesi udspiller sig.
Billedet, væggen og rummet. Et essay om moderne dansk vægkunst Gyldendal, 1968.
I sit bredt anlagte essay om rumudsmykning i Danmark efter 1930 i bogen Billedet, væggen og rummet fra 1968 overvejer Poul Vad vores forhold til kunst og spørger, hvorfor vi viser mere respekt over for store udsmykninger end små billeder. Selv udviser han en kritisk indstilling i sin gennemgang af de mange værker, idet han tager værkerne alvorligt.
Han indleder med et rids af udviklingen fra de ældste vægudsmykninger, nemlig de byzantinske og romanske billeder, som var en integreret del af kirkerummet til van Gogh, der i et brev advarer mod religiøse motiver, idet "Det er et fortryllet land". Til forskel fra de gamle kirkeudsmykninger befinder de moderne vægdekorationer sig som regel i samme højde som beskueren, hvilket betyder, at motiverne bliver meget nærværende.
Med dette udgangspunkt tager Vad fat på en omhyggelig gennemgang af 1900-tallets vægudsmykninger i Danmark begyndende med Niels Larsen Stevns vægmalerier, der er mere verdslige end religiøse. Gennemgangen fortsætter med Vilhelm Lundstrøms udsmykning af Frederikssberg Svømmehal fra 1930'erne og Ny Carlsbergfondets initiativ til udsmykning af biblioteker i mellemkrigstiden. Siden fulgte Statens Kunstfond den tanke, der lå bag mellemkrigstidens, nemlig at man alene tog kunstneriske hensyn, men uden at have en tradition at bygge på. Kunstnernes forudsætninger var alene staffelimaleriet.
Poul Vads essay slutter med en diskussion af kunstnerens rolle i samfundet. Nogle mener, at en kunstner skal være nyttig, idet de finder den frie kunstner provokerende. Samfundet bør ifølge Vad støtte kunst og fremme en kunstnerisk kultur, som skal være tilgængelig for alle, men det er en vanskelig opgave, hvis man ikke skal komme til at støtte det, der allerede er forældet.
Sidste del af Billedet, væggen og rummet rummer registre over periodens dekorative vægudsmykninger.
Henry Heerup. (Serien Danske Grafikere, 9). Carit Andersens Forlag, 1971.
I årene 1960 til 1973 udgav forlaget Carit Andersen en smuk serie i ti bind om Danske grafikere. Det niende bind fra 1971 handlede om den populære kunstner, Henry Heerup, og Poul Vad skrev en fin indføring i kunstnerens linoleums- og træsnit samt litografier ud fra et stort kendskab til det samlede værk.
På baggrund af præcise beskrivelser og analyser af enkelte arbejder karakteriserer Poul Vad Heerup som en klassicist, der "undertiden går i træskostøvler". Samtidig med "barokke anslag" rummer Heerups grafiske arbejder et paradoks, idet han forener den jævne hverdag med det ophøjede. De enkle og dekorative billeder viser en velkendt symbolik som hjerte og kors, der dog fik en personlig karakter. Ikke underligt, at Heerups arbejder på papir blev meget populære og fik en stor udbredelse. - Det lille hæfte er rigt illustreret med nogle af Heerups bedste grafiske arbejder.
LINKS
Hammershøi på bibliotekerne
Ejer Bille på bibliotekerne
Albert Mertz på bibliotekerne
Erik Thommesen på bibliotekerne
Henry Heerup på bibliotekerne
|
Silkeborg by og egn 
