|
Jørgen Nielsen
Samlede noveller
Af lektor, cand. mag. Dorte Fogh
|
"Nej, Hestehandlerne i Silkeborg er sku værre end dem i Herning, ja, det kan du stole paa". Wolle nikkede determineret og saa udfordrende paa Anders, som om den Gamle havde modsagt ham paa dette Punkt. Hans Øjne lyste pludseligt, som om han huskede noget kosteligt. "Nu skal jeg sige dig noget, i gamle Dage bad de i Simmelkjær Kirke- - "
"Wolle, Wolle, det er din Skyld, at min Sjæl ikke bliver salig", klagede den Gamle og saa bebrejdende paa Wolle.
Wolle slog ignorerende ud med Haanden og hævede Stemmen: Jeg siger, i gamle Dage bad de i Simmelkjær Kirke: Gud fri os for de Silkeborg-Prangere!
|
Dan Sterup-Hansens
omslagsillustration fra 1959.
|
|
Sådan siger en landmand i novellen Naar Eros ældes til en bekendt, der er på selvmordets rand. Novellen står i samlingen Lavt land fra 1929, som handler om menneskers manglende evne til indføling.
Jørgen Nielsen udgav i alt tre novellesamlinger, og da hans forfatterskab betød meget for bl.a. efterkrigstidens unge forfattere, udsendte Gyldendal i 1959 Samlede noveller med efterskrift af Tage Skou-Hansen. De to andre samlinger, som Jørgen Nielsen udgav, var Vi umyndige fra 1934 og Figurer i et landskab, 1944.
Omfattende læsning ligger bag Jørgen Nielsens skildringer. Hans noveller, der handler om hverdagens mennesker, formidler filosofi og psykologi for almindelig mennesker.
Lavt land
Har man set Jørgen Nielsens hjemegn vest for Silkeborg, genkender man det landskab, der danner baggrund for novellernes personer: istidens tunneldale, hvor magre jorder afløses af ufremkommelige moser.
Det er menneskelige spørgsmål om synd og skyld, som bliver taget op i novellerne, og Jørgen Nielsens kommentarer til sine personer vidner om dyb, psykologisk indsigt i menneskers følelsesliv. Nok er de ydre rammer anderledes nu end dengang, men formiddagsbladenes artikler vidner om, at mennesker ikke er blevet mindre afstumpede siden da. Fælles for mange af novellernes hovedpersoner er, at de tilhører samfundets bund, og en del af dem har psykopatiske træk. Dem kan man fortælle mange historier om, fordi de uimponeret overskrider alle grænser og blæser på andre mennesker og deres normer. Kedelige er de ikke, men altødelæggende: mord og mordbrand. Intet er for grusomt for dem. Deres styrke og svaghed beror på deres manglende indsigt i deres eget og andres følelsesliv. Novellerne giver mulige forklaringer på hverdagens anonyme tragedier, som når Jørgen Nielsen f.eks. skriver:
"De som ikke er glade for sig selv, gaar kuede og duknakkede rundt mellem os, og alle materielle Glæder er kun bedøvende Midler for dem i deres Fattigdom. At være glad for sig selv, det er den store Glæde, Guderne har givet Menneskene".
Personerne er brutale over for andre og bange for døden. Den strenge religion kaster et uhyggeligt skær over deres ulykkelige liv, og de kæmper ensomt den kamp, som de er dømt til at tabe. Novellerne lader ikke læseren uberørt, og der er rig anledning til eftertanke - også i dag.
Vi umyndige
I sin næste novellesamling beskæftiger Jørgen Nielsen sig med mennesker, der ikke er herrer i eget hus. Det er børn, der må give op, fordi de voksne er uden forståelse for dem. Det er kvinden, der erkender sit eget og sin søns hårde sind og alligevel lader det gå ud over ham. Samlingens titel vidner om Jørgen Nielsens solidariske forståelse og holdning. Med humor fortæller han om mennesker, der lader sig styre af en fiks idé og bliver til grin for alle i samfundet. Deres manglende finfølelse og fornemmelse for andre gør dem til outsidere.
Figurer i et landskab
I Jørgen Nielsens sidste novellesamling træffer vi nederlagets mennesker. Det er de svage og stille, livets bipersoner, som får opmærksomheden her. Vi møder drengen, der bliver mobbet, fordi bedsteforældrenes enfoldige opdragelse ikke har forberedt ham på denne verdens mangfoldige og barske realiteter. Vi følger den ugifte, gravide kvinde ud i selvmordet, fordi ingen viste forståelse. Det er mennesker, der giver op, fordi de ikke længere har overskud til at kæmpe for at holde sig oven vande. Det bagved liggende menneskesyn kommer tydeligt frem i bl.a. En kvindes historie, hvor den biologiske arv spiller en afgørende rolle. Mennesket har nu engang det sind, det har. Det står ikke til at ændre. Det er en kendsgerning.
Forfatteren har ondt af dem, som livet handler ilde med, fordi de ikke selv kan forstå, hvorfor det går, som det gør, og fordi de ikke er i stand til at ændre deres ulykkelige bane, skæbne. Om drengen, der bliver mobbet, hedder det: "Han forstod ikke selv noget, og derfor havde han ingen ord at forklare sig med". Barnet erkender nok tilværelsens meningsløshed og manglen på medmenneskelighed - tilværelsens umenneskelighed, men kan ikke gøre noget ved det. Berømt er novellen En katastrofe, hvor den lille Anders må kompensere for alt for hårde livsvilkår. Det er Jørgen Nielsens, filosoffen Friedrich Nietzsches og psykologerne Sigmund Freuds og Alfred Adlers menneskesyn, der ligger bag novellens menneskefremstilling.
Jørgen Nielsens kritik af kirkens selvtilstrækkelighed er klar, når han i novellen Mørkets gerninger ironisk skriver: "Der må prædikes noget mere i Kirkerne mod den overhaandtagende Utaknemmelighed blandt de Fattige". Forfatterens forståelse for dem, der kæmper for at opretholde selvrespekt på trods af nedbrydende vilkår, er tydelig, samtidig med at han afslører dem, der undertrykker andre. Novellen En lykke som holdt er bittert ironisk, for den handler om to, der elsker hinanden, men de må ikke få hinanden, fordi hendes forældre er indremissionske. En menneskealder senere mødes de, stadig tilpas med hinanden, men livet sammen har de ikke fået. Det er gået dem forbi. De er blevet til figurer, til mennesker med smertelig indsigt i tilværelsen.
Efterskriftet til Samlede noveller
Det er med god grund, at Tage Skou-Hansen har kaldt sit efterskrift Sammenbruddets digter, for Jørgen Nielsens forfatterskab handler om det moderne menneskes situation efter første verdenskrig, da alle værdier blev nedskrevet til nul. Tilværelsen blev for hård for mange af de mennesker, Jørgen Nielsen skildrer, og de vælger ofte at begå selvmord, tynget af samfundets pres. Det er de stille og tavse, der afmægtigt må se til.
Tage Skou-Hansens efterskrift er en fremragende introduktion til forfatterskabet, idet han lukker op for Jørgen Nielsens menneskekloge noveller i en fin analyse af forholdet mellem et menneskes personlighed og dets vilkår.
LINKS
Samlede noveller på bibliotekerne
Lavt land på bibliotekerne
Vi umyndige på bibliotekerne
Figurer i et landskab på bibliotekerne
Om Dan Sterup-Hansen
|
|
Silkeborg by og egn 
