|
Jørgen Nielsen
En gård midt i verden
Af lektor, cand. mag. Dorte Fogh
 |
|
| Omslag til En gård midt i verden (1926). |
|
Mine børn, dine børn og vores børn. En sådan opremsning rummer en afgrund af stærke følelser. Ordene dækker ikke alene mange menneskers vilkår i dag, men også forholdene i tidligere tider. Det er sådanne børns og forældres hårde tilværelse på de sandede jorder i Midtjylland i årtierne omkring 1900, Jørgen Nielsen skildrer i sin roman En gård midt i Verden fra 1936.
Vi lærer langsomt familien Schlosser og dens mange medlemmer at kende. Familiens situation er spændt på grund af den stramme økonomi og de mange sammenbragte børn. Moderen, Hanne udtrykker tydeligt sin opfattelse af tilværelsen:
"Ja, ak ja, det er strengt at være til, - der er ikke noget godt at vente efter her paa Jorden, ak nej!"
Det er den lille Stinne, der egentlig hedder Kirstine, der er romanens hovedperson. Vi følger hende fra sandkasssens lykkelige leg over skolegang og lange år som tjenestepige, til hun ved bogens slutning sidder enke. Hun er et stilfærdigt og hæmmet menneske, der oplever megen modgang, men hun tager alt, som det kommer. En søster får et barn uden for ægteskab, mens en anden søster dør kun 12 år gammel. Da en veninde på vej hjem fra skole fortæller Kirstine, at det gælder om at blive gift med en mand med en stor gård, tænker Kirstine:
"Hun tvivlede ikke om, at Grethe vilde faa det, som hun vilde have det. Det faldt hende ikke ind, at det samme kunde gælde hende selv. Hun vidste ikke engang, hvordan hun vilde have det. Hendes fremtid var ikke en lige og jævn Landevej som Grethes, den var usigtbar og ængstende".
Kirstine møder en ung mand på en gård, hvor hun tjener, og bliver forlovet med ham. Forlovelsen varer ti år, for den unge mand er mere bundet af sin mor og hendes opfattelse af, at Kirstine ikke er fin nok til at blive gårdmandskone. Derefter får Kirstine plads hos den gemytlige Anthon, som hun bliver gift med.
Selv om romanens handling udspiller sig for længe siden, er personerne skildret som moderne mennesker. De kommer og går, vokser og bliver ældre, men rummer alligevel hver især vedvarende individuelle forskelle og fælles træk sådan som også familiemedlemmer i dag. Personernes liv udfolder sig mere eller mindre tidstypisk. F.eks. er en af Kirstines brødre, Andreas, stærkt politisk engageret på venstrefløjen og diskuterer hæftigt med sine søskende. Han ender som redaktør, mens Kirstines søn Frands, der af væsen minder meget om Andreas, ender som ekspedient og fascist.
"Ja, Kirstine erfarede, at vi har sjældent noget Valg. Smaa og store Nødvendigheder presser sig nidkært mod hverandre, som Stenene i en Hvælving; de danner et Hele, de danner Skæbne".
Her ses Jørgen Nielsens tilværelsesfortolkning, som den så ud i midten af 1930'erne. Han gør op med Søren Kierkegaards tanker om individets valg, fordi menneskers vilkår i en barsk tilværelse ikke levner flere muligheder, hvis man vil overleve. Derfor kan de heller ikke vælge sig selv. Som missionsk afstår Kirstine fra at tænke over sit liv og nøjes med at gøre sin pligt hver dag. År ud og år ind. Men gennem romanens komposition, hvor begivenheder i bogens slutning spejler begivenheder i begyndelsen, kommenterer Jørgen Nielsen Søren Kierkegaards begreb Gjentagelsen.
En gentagelse er ifølge Kierkegaard ikke noget, man selv kan sætte i værk. For Kierkegaard er gentagelser udtryk for, at Gud har udvirket dem. Men for Jørgen Nielsen, der var ateist, er de udtryk for skæbnen:
"Det fremherskende i hendes livsopfattelse var Fornemmelsen af, at man blev ført, man kom derhen, hvor man skulde. Naar hun gjorde, hvad hun ifølge sine egne Moralbegreber ikke burde gøre, bevarede hun Følelsen af, at hun blot passivt opfyldte sin bestemmelse. En synderinde var man, men from".
Som indlæg i mellemkrigstidens debat om forholdet mellem individ og samfund valgte Jørgen Nielsen at skrive om en familie i to generationer. Romanen En gård midt i verden kan ses i forlængelse af mellemkrigstidens kendte, danske kollektivromaner. Hans Kirk tog et enkelt udsnit af samfundet, nemlig en gruppe fiskere, som han skildrede i romanen Fiskerne fra 1928. Den viser, hvordan folks tanker hang sammen med deres materielle vilkår. I stedet for en samfundsgruppe fokuserede H.C. Branner i romanen Legetøj fra 1936 på en hel virksomhed fra direktør til lagerarbejder. Romanen tegnede et legetøjsfirma som et billede af et samfund med grobund for den fremvoksende nazisme. Jørgen Nielsen foretrak i sin kollektivroman at beskrive en enkelt familie, fordi han især var optaget af individernes psyke og fællestræk i en familie.
LINKS
En gård midt i verden
|
|
Silkeborg by og egn 
