Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad. 6. maj 1857. Nr. 1.
Silkeborg Dagblad eller Avis for Midtjylland.
26. januar 1875. 2. årgang nr. 21.
Silkeborg og Omegns Avis.
Nyheds- og Avertissements-Tidende.
8. april 1892. 1. årgang nr. 6.
Silkeborg Folkeblad. 23. august 1898.
16. årgang, nr. 194.
Silkeborg Avis eller Midt-Jyllands Folketidende.
20. januar 1899. 43. årgang nr. 17.
Silkeborg Social-Demokrat.
19. oktober 1929. Nr. 243.
Motto: Frihed! Lighed! Broderskab!
Silkeborg Venstreblad. Den midtjyske radikale Venstrepresse. 2. januar 1935. Nr. 1.
Midtjyllands Avis. 20. september 1995.
Årgang 139, nr. 219.
Midtjyllands Avis. 31. oktober 2003.
Årgang 147, nr. 253.
|
|
SILKEBORGS AVISER
Af Keld Dalsgaard Larsen i kapitlet "Købstadens aviser" i jubilæumsbogen "Silkeborg 1846-1996", s. 70:
Silkeborg Avis (siden 1857, fra 1974 Midtjyllands Avis), Silkeborg Folkeblad (1884-1902) og Silkeborg Dagblad (1889-1920) var byens aviser ved overgang fra handelsplads til købstad i 1900. Den lokale fagbevægelse havde i 1899 et samarbejde med Jysk Husmandstidende (senere Midtjyllands Arbejderblad) redigeret af væver M. A. Madsen. Den socialdemokratiske presse kom til Silkeborg i 1900 med Silkeborg Social-Demokrat (1900-1952). Bladet blev frem til 1907 trykt ved Demokraten i Århus, men avisen blev selvstændig med eget trykkeri i Estrupsgade fra 1907.
Det radikale Silkeborg Folkeblad gik ind i 1902, og de radikale måtte vente en årrække frem til 1911, før de igen var repræsenteret på avismarkedet i Silkeborg med Silkeborg Venstreblad (1911-1952).
Højrepressen i Silkeborg var Silkeborg Dagblad, som var en aflægger fra Aarhus Stiftstidende.
Silkeborg Avis holdt til i Vestergade 30, Silkeborg Venstreblad i Vestergade 31, mens Silkeborg Dagblad holdt til Drewsensvej 16 og Silkeborg Social-Demokrat havde til huse i Estrupsgade 16.
Tidens aviser var på fire meget store sider med megen tekst og få illustrationer. I perioden kom der dog lidt flere illustrationer. Aviserne var disponeret nogenlunde ens. Første side havde gerne de større, udenlandske begivenheder - krige m.m. - og store, danske begivenheder. Anden side var domineret af indenlandske nyheder med måske 1/4 side lokalt stof. Det udenlandske og indenlandske stof blev hentet fra andre, landsdækkende aviser eller pressebureauer og kom kun meget sjældent fra egne korrespondenter. Tredje side havde mange annoncer, herunder især mødeannoncer og måske et enkelt læserbrev. På den sidste side var der også annoncer. Til tider kunne aviserne indeholde en føljeton, f. eks. bragte Silkeborg Social-Demokrat Martin Andersen Nexøs store roman Pelle Erobreren.
Silkeborg havde altså i perioden det såkaldte fire-avis-system med aviser fra henholdsvis Venstre, Det radikale Venstre, de Konservative og Socialdemokratiet. Men i den offentlige diskussion var byen præget af to aviser: Silkeborg Avis med redaktør Sophus Sørensen og Silkeborg Social-Demokrat med redaktør Jacob Christensen. Begge aviser og redaktører førte sig frem med skarp og polemisk journalistik over for hinanden, en journalistik, der ofte nærmede sig det injurierende.
KULTURLIVET: AVISERNE
Af Michael Rasmussen og Mogens Larsen i kapitlet "Kulturlivet" i jubilæumsbogen "Silkeborg 1846-1996", s. 274-75:
I enhver dansk provinsby var der i slutningen af forrige århundrede traditionelt fire aviser: en liberal (her Silkeborg Avis), en konservativ (Silkeborg Dagblad), en radikal (Silkeborg Folkeblad, senere Venstreblad) og Silkeborg Social-Demokrat, hver med deres lokalpolitiske standpunkter, men også optaget af den store politik f. eks. på Rigsdagen. Således var Silkeborg Avis klart mod Grundlovsændringen i 1866 og gennemførelsen af de provisoriske love i firserne. Og på samme måde demonstrerede Social-Demokraten, da verdenskrigen brød ud i 1914 og i de følgende år, en stærk anti-krigsholdning.
Silkeborg har haft ni aviser i tidens løb og kun én har overlevet: Silkeborg Avis (Midtjyllands Avis). Bortset fra de første 5 år har den været ledet af samme familie: Sørensen. Først Simon, så Sophus og Svend og sidst Viggo Sørensen, der døde i 1995. I dag ejes og trykkes avisen af Jyllands-Posten, og chefredaktør er Steffen Lange. Administrerende direktør er Flemming Heiberg. I 2003 flyttedes domicilet til nye lokaler på Papirfabrikken.
Linjen har hele tiden været liberal, men efterhånden som de andre dagblade gik ind: Folkebladet i 1902, Dagbladet i 1920 og Social-Demokraten og Venstrebladet i 1952, steg forpligtelsen til det sidste lokale blad til at være mere rummeligt.
Der er således god mening i Viggo Sørensens indledende artikel i jubilæumsavisen 1982 med overskriften: "125 år til gavn for den midtjyske egn" - ikke, som han skriver, som en konstatering, men som et mål.
Byens mest spændende pressemand er Social-Demokratens medarbejder gennem 20 år fra 1910 til 30, Peder Tabor. Tabor var gårdejersøn fra Vejen, men "blev sin generations mest fremtrædende journalist ved arbejderpressen" (Verner Jespersen). Ikke fordi han var særlig folkelig; tværtimod beskrives han som lidt af en aristokrat af væsen, sprogkyndig og med udtalt kunstneriske anlæg. Han tegnede f. eks. satiriske tegninger til blade som Klods Hans og Ravnen, og han skrev en aforismesamling: Malurt (1919).
Men hans betydning for kulturlivet i Silkeborg kan næppe overvurderes: han skrev boganmeldelser i sit blad, han tog kontakt til Johan Skjoldborg, der i de år boede på Dynæs og var en meget aktiv foredragsholder. Hans interesse for kunst bragte ham i forbindelse med Martin Kaalund-Jørgensen, som han skrev en bog om, og Frie jyske Malere, der udstillede bl. a. i ovenlyssalen på biblioteket. 1924 stiftedes Jysk forening for moderne Kunst med Tabor som formand.
1930 blev han hentet til Social-Demokraten i København for at redigere Hjemmets Søndag, det eneste søndagsavis-tillæg, der bare tilnærmelsesvis kunne måle sig med Politikens Magasinet.
|
Bibliotekets samlinger 
