 |
|
Silkeborg
Skuespil
af
Kjeld Abell (1901-1961)
Skuespil i seks billeder.
Premiere på Det Ny Teater i København 1. marts 1946.
Musik: Kai Norman Andersen
Iscenesættelse: Sam Besekow
Scenografi: Erik Nordgreen
Fra opførelsen
|
Klassikerdagen fejres i år den 25. september med Kjeld Abell. Klassikerdagen er indstiftet af Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening. De står sammen med Litteraturrådet, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
 Kjeld Abells forfatterskab på Silkeborg Bibliotek
Litteratur om Kjeld Abell på Silkeborg Bibliotek
Leif Petersen: Kjeld Abell. En maskespiller. (i: Bogens Verden. Nr. 4, august 2001, s. 9-14).
Henriette Cohen Simonsen: Den glemte dramatiker. Kronik. (Politiken 25. august 2001).
DEN GLEMTE DRAMATIKER
Kjeld Abells antinazisme blev anset for så sprængfarlig af besættelsesmagten, at han 29. august 1943 blev indsat i Horserødlejren sammen med adskillige andre kulturpersonligheder og modstandsfolk - heriblandt vennen Frederik Schyberg. Han blev dog løsladt nogle måneder senere, men måtte gå under jorden, efter at han havde afbrudt Det kongelige Teaters forestilling den 5. maj 1944, for at publikum skulle mindes Kaj Munk, der var blevet likvideret af Gestapo dagen før [på Hørbylunde Bakke uden for Silkeborg]. Aktionen var modig fra Abells side. Han nåede akkurat at forsvinde ud af Det kongelige Teaters bagindgang, før gestapo indfandt sig på teatret.
I sit eksil skrev Abell besættelsesdramaet "Silkeborg", der fik premiere på Det Ny Teater 1. marts 1946. Stykket er genremæssigt en blanding af drømmespil og hyperrealisme, og dets centrale problemstilling er spørgsmålet om ansvar og skyld. Dels for dem, der kæmpede under krigen og dels for de mange, der ikke turde vende sig mod overmagten. Her glorificerede han ikke den danske indsats sådan som mange af hans forfatterkolleger på den tid, men gjorde det klart, at der kun fandtes ganske få sande helte og skurke, når krigsregnskabet blev gjort op.
(Citat efter Henriette Cohen Simonsens kronik). |
SILKEBORG. SKUESPIL AF KJELD ABELL
Citat fra side 22-23:
STUDENTEN:
(Står og ser efter Git. Samler så brevet op. Sætter sig og læser)
Min kære guddatter -
(Ser et øjeblik forbavset op fra brevet)
Min kære guddatter. Selvom jeg tit har sprunget din fødselsdag over, er det dog mange gange jeg har skrevet Silkeborg uden paa den konvolut der skulle bringe dig min hilsen. Jeg skrev Silkeborg i tanker - i blinde. For mig var det kun en lille venlig provinsby med spadsereture langs aaen og mennesker der levede i glæder og sorger, som mennesker nu gør det. Idag er navnet blevet mig den trøst jeg hidtil forgæves har søgt efter. Silkeborg. Prøv at sige det et par gange. Silkeborg. En borg af silke. En befæstet by med taarne og tinder af lutter silke. For en fjende maa det være vanskeligt at skulle angribe. Allevegne møder man kun stof der vajer og vifter og giver efter. Slaar man, er det i en dyne der ikke giver genlyd. Man aner ikke om man har ramt. Man aner ikke hvor man har hvem eller hvad eller nogetsomhelst. Portiererne kan være fulde af dolke og knappenaale. Og netop naar alting tilsyneladende ser allerdovnest og blødest ud, naar alting slasker allerskikkeligst og mest eftergivende kan vinden springe om, blæse op som en orkan og faa det blide stof til at staa stramt og smældende haardt som een stor fane, der fejer alt overende.
(Lyset og stemmerne forsvinder)
TÆPPET FALDER
 |
|
Foto af "Efterspillet" i Silkeborg med det gennemsigtige bagtæppe, Himmelbjerget og Den Hvidklædte med sørgeflor om vingerne. |
Rammen om Silkeborg er Himmelbjerget den 29. august. Det begynder i 1905 og slutter knap 40 år senere. En student og hans kammerat er ved at klatre op på Himmelbjerget. Man præsenteres for provinsfabrikanten og hans gravide hustru og deres venner. 29. august 1905 fødes barnet, Git. Vi springer frem til 1914 og 1923, hvor dramaet vikler sig ind i tyske forbindelser, jødespørgsmålet og arbejdsløsheden i Tyskland. Tyske soldater besætter Danmark den 9. april 1940. Tiden rykkes frem til den 29. august 1943, hvor den danske regering går af efter et uantageligt tysk ultimatum. Jørgen er med i en modstandsgruppe og våbennedkastninger ved Himmelbjerget. Scenen skifter: Der er fint selskab med tyskervenlige forretningsforbindelser. Ved kaffen bliver der voldsom diskussion om tyskerne. En mængde forviklinger med modstandsfolk, skjulesteder og likvideringer fortsætter stykket, men freden nærmer sig. I Silkeborg er krigen rykket helt ind i dagligstuen. Kjeld Abell spejler den store verden i den lille - dristigt og eksperimenterende med tid og sted. Og publikumsmæssigt blev det en stor succes, for mange en uforglemmeig oplevelse for resten af livet.
(Kilde: Alice Bryrup Heje: I Kjeld Abells dramatiske verden. Kbhl, Gyldendals Kulturbibliotek, 1989). |
Efter Kjeld Abell: Silkeborg. Skuespil. Kbh., Thaning & Appel, 1946 og Lis Jacobsen: Silkebogen. Udgivet for Silkehuset. Kbh., Rosenkilde og Bagger, 1950. Bind 2, s. 50).
Publiceret 24. september 2001. Webredaktøren.
|
