Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Silkeborgs tidligste historie

Silkeborgs tidligste historie

Silkeborgs tidligste historie
Silkeborg slot.

Silkeborgs allerældste historie knytter sig til Silkeborg Slot, som lå på Slotsholmen ved Gudenåens udløb i Silkeborg Langsø (bro til den markerede ruin over åen lige før broen ved dæmningen til Alderslyst).
  Slottets navn kendes tilbage til begyndelsen af det 15. århundrede, da det af fru Thore Muus til Ormstrup blev overdraget til biskop Bo i Århus. Efter reformationen kom der kongelige lensmænd på slottet og det tilhørende gods, men i 1664 måtte kongen overdrage Silkeborg til sin vinskænk, Chr. Fischer. Denne havde efterhånden et så stort tilgodehavende, at han kunne få Silkeborg med flere godser.
  I 1720 købte staten Silkeborg gods tilbage, og en årrække var her ryttergods. Ved bortsalget af ryttergodset i 1767 blev Silkeborg overtaget af Hans Nicolai Hoff, der byggede Silkeborg Hovedgård, til dels af materialer fra det efterhånden helt forfaldne Silkeborg Slot. Han søn, Henrik Muhle Hoff, var den første, der udkastede tanken om en købstad eller handelsplads ved Silkeborg med baggrund i den lette transport ad Gudenåen med pramme.
Silkeborg bys historie. Kort version
  Kort efter at Silkeborg i 1840 igen var blevet kongeligt domæne indgav kongelig godsinspektør J. H. Bindesbøll en indstilling til Rentekammeret, svarende til nutidens Finansministerium. Heri gjorde han opmærksom på muligheden for at udnytte Gudenåens vandkraft til fabriksdrift, samtidig med at en sådan virksomhed ville være et godt grundlag for en fast handelsplads for det store opland. I fire år henlå sagen til overvejelse hos centraladministrationen i København, men i 1844 fik firmaet Drewsen og Sønner tilladelse til at etablere en papirfabrik ved det vandfald, der hidtil kun havde drevet en lille melmølle. Samme år nedsattes ved kongelig resolution en kommission, der skulle forestå planlægningen og administrationen af den nye handelsplads, og i december 1845/januar 1846 forelå de resolutioner, der udgjorde det lovmæssige grundlag.

Læs mere i afsnittet Nybyggerbyen. Tiden 1844-1859. Udsnit af jubilæumsbogen "Silkeborg 1846-1996" (1996).

Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 1. november 2002. Tilrettelæggelse: Jytte Bak. Webredaktøren.