Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Nis Petersens Vej

Nis Petersens Vej
Nis Petersens Vej. Juni 2003.
Foto: Susanne Linton

Nis Petersens Vej

Gaden er opkaldt efter Nis Petersen, dansk digter og forfatter (1897-1943). Han boede i Laven ca. 1939-43. Hans mest kendte romaner er 'Sandalmagerens gade' og 'Spildt mælk'.

Gadens beliggenhed
Nis Petersens Vej ligger i det såkaldte digterkvarter i Gl. Balle. Nærmeste forfatternaboer er Johan Skjoldborgs Vej der ligger på den modsatte side af Balle Kirkevej og Rasmus Mortensens Vej.

Gadens længde
Vejen er 356 meter lang (kilde: Park- og vejafdelingen, Silkeborg Kommune).

Gadens karakteristika
Nis Petersens Vej er nærmest formet som et stort L. Vejen er præget af parcelhuse og veltrimmede haver som de fleste i digterkvarteret.

Gadens historie
Nis Petersens Vej har haft dette navn siden 1967, da vejen blev etableret. Digterkvarteret voksede frem efterhånden som Balle Villaby blev udbygget i 1960'erne.

Nis Petersen skrev en række anerkendte noveller og digte - bl.a. om besættelsestiden. Forfatteren blev født i Vamdrup. I sit voksne liv var Nis Petersen ofte uden fast bopæl, men de sidste fire år af sin korte tilværelse tilbragte han i Laven. Overfor det hus, han boede i, er der rejst en buste af ham (se foto) - udført hans bror, C. V. Garm.

Buste af Nis Petersen
Buste med broncehoved opstillet i Laven, 1950.
Foto: H. Pors. (Lokalhistorisk Arkiv, nr. 1992/101-B 26).

Om forfatteren
Bøger om Nis Petersen

Af Forfatteren
Tekster af Nis Petersen















Tekst: Susanne Linton.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Opdateret 29. august 2003. Tilrettelæggelse: Jytte Bak. Webredaktøren.