Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Kjeld Abells Vej

Kjeld Abells Vej
Kjeld Abells Vej, 1980.
Foto: Erik Frendrup Jensen. (Lokalhistorisk Arkiv, Film 31, nr. 12a).

Kjeld Abells Vej

Gaden er opkaldt efter dramatikeren Kjeld Abell (1901-1961). Blandt hans mest kendte stykker er 'Melodien der blev væk' fra 1935. Han skrev i øvrigt et drama ved navn 'Silkeborg', der handlede om besættelsestiden, men som samtidig var en skarp kritik af borgerskabet.

Gadens beliggenhed
Kjeld Abells Vej ligger i Balle i den nordligste del af Silkeborg i det såkaldte digterkvarter. Nærmeste nabo er Herman Bangs Vej. Stisystemer forbinder vejen med
Gustav Wieds Vej og I.P. Jacobsens Vej.

Gadens længde
Vejen er bueformet og 345 meter lang (kilde: Park- og vejafdelingen, Silkeborg Kommune).

Gadens karakteristika
Kjeld Abells Vej er præget af parcelhuse og pænt anlagte haver med buske og træer som de fleste andre gader i forfatterkvarteret.

Gadens historie
Vejen har haft dette navn siden den blev anlagt, og kvarteret Balle Villaby etableret i 1960'erne.

Kjeld Abell formåede at forny dansk dramatik. Kjeld Abell var konsekvent i sit opgør med det virkelighedstro - det såkaldt naturalistiske - teater og blev afgørende for udviklingen af det moderne teater i Danmark. Dramatikeren tog afstand fra at forsøge at efterligne 'en realistisk virkelighed' på scenen.
Abell konkurrerede i 1930'erne om opmærksomheden med den tids førende dramatiker, Kaj Munk. Se Kaj Munks Vej.

Bogforside til  stykket
Bogforside til stykket 'Silkeborg' fra 1946.


Om forfatteren
Teaterstykket 'Silkeborg'
Bøger om Kjeld Abell

Af forfatteren
Tekster af Kjeld Abell









Tekst: Susanne Linton.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Opdateret 29. august 2003. Tilrettelæggelse: Jytte Bak. Webredaktøren.