Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Hattenæs

Hattenæs

Hattenæs
Gl. Hattenæs. Fotograf: Ukendt. (Lokalhistorisk Arkiv, nr. 6776).

Gl. Hattenæs blev bygget i 1888 af Jeppe Rasmussen, som også ejede "Røde Lygte" i Vestergade.

Navnet finder naturligvis sin forklaring i et næs, der har form som en hat. Et folkesagn har dog en langt mere dramatisk udlægning: Kong Lave på borgen Dynæs (efter ham skal Laven have fået sit navn) lå i strid med en anden konge på egnen. Hans borg blev belejret, men han søgte at redde sig ved flugt. Fjenden forfulgte ham over Sejs hede og nåede ham ved nogle store ege, der siden kaldtes Nåege. Han red gennem krattet på Hattenæs, hvor han tabte sin hat, og stedet fik navn derefter. Så satte han med hesten ud i søen, men omkom, og det sted han druknede, hedder endnu Kongsdyb. Sagnet kendes i øvrigt i flere varianter.

Til toppen af siden


Publiceret 1. november 2002. Tilrettelæggelse: Jytte Bak. Webredaktøren.