Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Chr. Winthers Vej

Chr. Winthers Vej
Chr. Winthers Vej. Juni 2003.
Foto: Susanne Linton

Chr. Winthers Vej

Gaden er opkaldt efter gårdejer Chr. Winther, der oprindelig ejede den jord, parcelhuskvarteret ligger på. Altså ikke efter forfatteren af samme navn. Men navnesammenfaldet betød, at flere gader i området blev opkaldt efter forfattere. De danner dermed digterkvarteret.

Gadens beliggenhed
Chr. Winthers Vej ligger i Balle i det nordlige Silkeborg. Nærmeste forfatternaboer er
H.C. Andersens Vej og
Johan Skjoldborgs Vej.

Gadens længde
Vejen er 345 meter lang (kilde: Park- og vejafdelingen, Silkeborg Kommune).

Gadens karakteristika
Chr. Winthers Vej er præget af parcelhuse og pænt anlagte haver som de fleste gader i digterkvarteret. Men husene er ofte forskellige, og dermed er gaderne alligevel individuelle.

Gadens historie
Vejen har haft dette navn siden 1960'erne, da Balle Villaby blev etableret.

Chr. Winther solgte 'Storballegård' til Silkeborg Kommune i slutningen af 1960'erne, men blev boende i Balle. Winther blev født på gården i 1907. Han overtog bedriften med et areal på 56 tdr. land i 1936. Der var på det tidspunkt 16 køer, tre heste samt svin og fjerkræ, og der var installeret elektrisk lys! Chr. Winthers far, Thøger, købte oprindelig gården i 1902. 1940 udvidede Chr. Winther med et nyt stuehus, mens det gamle blev omdannet til hestestald. Chr. Winther blev gift med Kirsten (f. Rasmussen), som han fik fem børn sammen med.

Litteratur om Balle

Om forfatteren Chr. Winther
Bøger om Chr. Winther

Af forfatteren
Arkiv for Dansk Litteratur: Chr. Winther
Bøger af Chr. Winther

Tekst: Susanne Linton.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Opdateret 29. august 2003. Tilrettelæggelse: Jytte Bak. Webredaktøren.