Gader og veje i Silkeborg Til forsiden


Du er her:
Forsiden Om Silkeborg Gadenavne i Silkeborg Ansvej

Ansvej
Ansvej. Maj 2004.
Foto: Rane Knudsen.

Ansvej

Gaden er opkaldt efter byen Ans, som den fører i retning af.

Gadens beliggenhed
Ansvej ligger ligger i Søholt, på nordbredden af Silkeborg Langsø.

Gadens længde
Vejen er 2059 meter lang (kilde: Vej- og Trafiksektionen, Teknisk Afdeling).

Gadens karakteristika
Vejen er præget af meget forskelligartet byggeri, både villaer, etagehuse og butiksbygninger.

Gadens historie
Ansvej blev anlagt 1872. Sammen med Søholt Allé er den bydelens ældste gade. Søholt hørte oprindelig til Gødvad, men blev i 1941 lagt ind under Silkeborg Kommune. I mange år var navnet Ansvej forbundet med trafikulykker. Både i 1989 og i 1993 blev vejen udpeget som "sort plet". I 1995 udtænkte man en plan til forebyggelse af uheld; der blev bygget en mængde midterheller og blåfarvede cykelfelter ved indfaldsvejene.

Ans er mest kendt for sin løgkuppelprydede kirke, Tange Elmuseum og ikke mindst Tange Sø.

Links

Tekst: Rane Rørdam Knudsen.
Til toppen af siden


Find på websiderne. Publiceret 1. marts 2004. Tilrettelæggelse: Webmaster.