Silkeborg Arkivs logo
Menu Close

Tilgængelighed

Indtil videre indeholder alle afleverede arkiveringsversioner fra Silkeborg Kommune persondata og er derfor ikke umiddelbart tilgængelige for hverken borgere eller sagsbehandlere. Drejer det sig om emne- eller ejendomssager kan de udleveres frit, når de er 20 år gamle, mens sager med personoplysninger almindeligvis først er tilgængelige efter 75 år. Personoplysninger er eksempelvis information om:

  • religiøs eller politisk overbevisning
  • helbredsforhold
  • seksuelle forhold
  • økonomi
  • race
  • sociale forhold

Dispensation fra tilgængelighedsfrister

Det er muligt at søge om dispensation fra de ovennævnte tilgængelighedsfrister, men der skal søges skriftligt herom ved at udfylde dette ansøgningsskema. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Ansøgerens navn
  • Ansøgerens adresse
  • Ansøgerens fødselsdato
  • Angivelse af, hvilke arkivalier, der søges adgang til
  • Formålet med benyttelsen af de ønskede arkivalier

Ansøgningskemaet skal sendes til eller afleveres hos Silkeborg Arkiv, hvorefter du vil modtage et skriftligt svar på ansøgningen senest 14 dage efter ansøgningen er afleveret.